Er du bopælsforælder?

Det er desværre mere og mere almindeligt, at forældre bliver skilt.

Når man vokser op som barn, er det en rar fornemmelse at vide, at ens forældre elsker hinanden og holder sammen – på godt og ondt. Det er skønt, når begge ens forældre kommer og henter en i børnehaven eller skolen: At se dem komme ind i lokalet hånd i hånd, smilende, og spørge hvordan ens dag har været.

Lige så hårdt kan det derfor også være, når ens forældre går fra hinanden. I sådanne tilfælde vil den ene forælder blive såkaldt bopælsforælder, mens den anden får rollen som samværsforælder.

Der skal altid udpeges en bopælsforælder

De to roller udgør et vigtigt første skridt, man som mor og far skal tage, når de har truffet det svære valg: at gå fra hinanden. Selvom forældrene i langt de fleste tilfælde ønsker, at barnet skal være lige meget tid hos hver af de to parter, er det altid stadig kun en af forældrene, som får karakter af bopælsforælder. Dette er også tilfældet, hvis forældrene har en deleordning, som godt kan være fuldstændig lige. Barnet eller børnene kan nemlig kun have adresse ét sted – sådan vil det altid være. Forældrene kan dog godt fortsætte med at have fælles forældremyndighed over børnene, selvom de er uenige om, hvem barnet eller børnene skal bo hos.

Den forælder, som ender med at få bopælen – dvs. bopælsforælderen – træffer, som følge af loven, de dagligdags beslutninger, hvilket vil sige beslutninger om de forhold, der knytter sig til barnets hverdag, herunder: Direkte daglig omsorg, daginstitution, fritidsaktiviteter hos bopælsforælderen, flytning indenlands (husk at det skal varsles med seks uger over for den anden forælder), skolepsykolog og børnesagkyndig rådgivning.

Ret & Råd i Århus: Sådan foregår en sag om bopælsrettigheder

I Retten vil en sag om bopælsrettigheder – herunder om hvem der skal være bopælsforælder – altid afhænge af, hvilken retskreds sagen behandles i.

I visse retter indkaldes man til endnu et såkaldt ”forberedende retsmøde”. Her deltager både en dommer og en børnesagkyndig psykolog. Formålet med dette møde er at støtte de to forældre i et yderligere, måske sidste, forsøg på at nå frem til en forligsmæssig løsning af sagen, hvor det er barnets interesser, man søger at varetage. Hvis det heller ikke ud fra et sådant møde viser sig muligt at kunne indgå et forlig, sendes sagen videre til hovedforhandling.

I andre retskredse indkaldes der ikke til et møde. Tværtimod berammes hovedforhandlingen lige med det samme.

Hvis det pågældende barn har en vis alder, vil det blive hørt i forbindelse med sagens behandling hos Retten. Dette kan enten være inden hovedforhandlingen eller efter hovedforhandlingen, inden der falder afgørelse i sagen.

Det er imidlertid altid vigtigt at huske, at uanset hvilken retskreds sagen bliver behandlet i, så er der mulighed for, såfremt forældrene er enige herom, at anmode om en såkaldt retsmægling.

Har du spørgsmål til bopæl, det at være bopælsforælder, eller har du behov for advokathjælp i forbindelse med en bopælssag, så kontant os, og vi kan give en vurdering: Ret & Råd Århus C, Advokat Anne Kjærhus Mortensen, tlf. 89152500 eller am@ret-raad.dk.

 

You may also like...