Emil Raun – Lederen og flødebolleeksperten

Den kommunikationsstærke leder Emil Raun, har altid haft en forkærlighed for flødeboller. Hans glæde for flødeboller viser sig allerede, da han giver sig kast med beskrivelsen af flødeboller med marcipanbund.

Emil Ravn, der er bosat i den midtfynske by Tommerup med sin kone og fire børn, lader aldrig sine børn gå forgæves, hvis de spørger om de må få en flødebolle.

Smågrinende praler Emil Raun af, at han næsten kan citere Wikipedias side om flødebollen. Efter at have talt med ham går det da også hurtigt op for én, at han ikke lyver.

Lige meget hvor dårlig en dag Emil Raun måtte have, kan hans humør altid blive godt igen, hvis han ser et skilt med flødeboller på tilbud. Igen nævner Emil Raun flødebollen, og understreger flødeboller med marcipanbund som det helt store vidunder.

Flødebollens historie

Flødebollen, der ifølge Wikipedia, for første gang så dagens lys i Danmark omkring år 1800, beskrives som en kage. Flødebollen, eller kagen, består af en vaffel eller marcipanbund, der er belagt med et luftigt hvidt skum af pisket æggehvide. Hertil er der tilsat rigelige mængder af sukker og til sidst overtrukket med chokolade. Emil Raun understreger, at dette er en meget kønsløs og klinisk beskrivelse. Selv siger han smilende, at han ser flødebollen som en pragtfuld nydelsesstjerne.

Selv om Emil Raun altid deler flødebollerne med sine børn, har de i flere tilfælde beskyldt ham for at spise dem i smug. Det kunne være nede ved supermarkedet, hvor Emil Raun ”tyvstarter” med flødebollerne bag et skilt. Hans børn har mere eller mindre følt sig forfordelt flere gange.

Hvis man kender lidt til Emil Rauns baggrund, er dette da også en beskrivelse, der ikke følger hans normale principper for gensidig respekt. Lederen lever normalt efter princippet om, at man skal behandle andre, som man gerne vil behandles selv. I visse tilfælde er Emil Raun dog nødsaget til, at skubbe normer til side når det drejer sig om flødeboller.

Emil Raun er dog godt klar over sin store svaghed for flødeboller, og som han selv sig til sine børn, så skal de ikke være bekymrede. Det han allerhelst vil er at spise flødebollerne sammen med dem. De bliver derfor aldrig snydt.

Efter en kort tænkepause vender Emil Raun hurtigt tilbage til emnet omkring Wikipedias beskrivelse af flødebollen. Han ville selv beskrive den på en helt anden måde. “Den første bid mmm og lysten til at spise resten bliver større og større” Med et bredt smil tilføjer han: ”Når jeg så har spist flødebollen vil jeg have en mere, og når det så endelig kommer til stykket, så er jeg egentligt aldeles ligeglad med om de er på tilbud eller ej”.

Samtalen med Emil Raun tegner et billede af en meget jordnær familiefar, med benene solidt plantet på jorden.

Emil Rauns tilgang til arbejdsmarkedet som leder

Når Emil Raun arbejder, foregår det altid efter princippet om ikke at lade humøret eller følelserne påvirke de ledelsesmæssige beslutninger. En leder må aldrig lade sit humør påvirke sine beslutninger i hverken en positiv eller negativ. Objektivitet bør altid komme i første række.

Emil Rauns stærke sociale kompetencer stammer helt tilbage fra hans barndom, hvor han i et lille samfund blev opdraget med, at alle kan bidrage med noget. Et princip om gensidig forståelse, der sidder dybt forankret i ham. Man bør altid tage ansvar for ens medmennesker og deltage aktivt i lokalområdet. For Emil Rauns vedkommende betyder det også at støtte op om de lokale butikker og hjælpe hvor man kan.

Deltagelsen i lokalsamfundet stammer fra hans far, der også engagerede sig meget i de lokale foreninger. Emil Rauns sociale ansvarlighed kan derfor føres helt tilbage til opvæksten, hvor hans opdragelse, lærte ham vigtigheden af at kæmpe for retfærdighed.

You may also like...